Viser indlæg med etiketten crumble. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten crumble. Vis alle indlæg

mandag den 27. januar 2014

Æble Crumble



Æble crumble er en af mine yndlingsdesserter. Jeg elsker kombinationen af de bløde æbler og det sprøde knas på toppen. Der findes et hav af forskellige opskrifter på crumbles, men dette er min favorit. Den indeholder rørsukker, som smelter, når den kommer i ovnen og giver lidt karamelagtig smag, hvilket er super lækkert!

Æble crumble opskrift:
Til 4 kageglade personer eller 6 almindelige ;)

4 æbler
3 spsk sukker
1 spsk vanillesukker
75 g smør
1 dl rørsukker
1 dl grofthakkede nødder
2,5 dl havregryn

Skær æblerne i både og fordel dem i et ildfast fad (eller flere små, hvis du vil have portionsstørrelse) Bland sukker og vanillesukker og drys over æblerne.
Bland rørsukker, nødder og havregryn og smuldr smørret heri. Fordel blandingen jævnt over æblerne.
Bag ca. 25 min. ved 200 grader.

Server din æble crumble med det samme mens den stadig er lun, evt. med creme fraiche, flødeskum eller min personlige favorit vanilleis.

Er du ikke til æbler, eller vil du bare variere lidt, så kan du sagtens erstatte æblerne med andet frugt eller bær.