tirsdag den 22. juli 2014

Regnbuekage med enhjørning


For lidt siden blev min niece 6 år, og det skulle naturligvis fejres med kage. 
Denne gang blev det til en regnbue/enhjørning kage, og den vakte heldigvis stor begejstring hos fødselaren. Den består af to kager; regnbuen på toppen og skyen nedenunder. Regnbuekagen er hul og fyldt med m&ms, hvilket gav en super effekt da den blev skåret op.


Begge kager har bunde af mud cake.

Regnbuekagen er lagt sammen med chokolade creme af mælkechokolade og fyldt med m&ms. Herefter er den blevet smurt op med vanille smørcreme og overtrukket med Satin Ice fondant. De små skyer på siderne af regnbuen er lavet af royal icing.


Den store skykage er lagt sammen med mælkechokolade creme og hindbærmousse. Herefter er den blevet pyntet med chokolade creme af hvid chokolade og m&ms samt enhjørningen på toppen og bogstaverne på siden, som er lavet i fondant.




Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar