fredag den 21. juni 2013

Lækre pandekager

Jeg ELSKER pandekager og har efterhånden afprøvet en del opskrifter. I øjeblikket er denne min absolutte favorit. Pandekagedejen bliver forholdsvis tyndtflydende, hvilket gør, at man kan lave super tynde pandekager. Lækkert!

I får opskriften her:
50g smør + ekstra til stegning.
120g hvedemel
1 spsk sukker
lidt salt
2 æg
ca. 4 dl mælk

Smelt smørret.
Bland mel, sukker og salt sammen. Kom æg og 2 dl mælk i blandingen og pisk til en klumpfri masse.
Pisk smørret og så resten af mælken i lidt ad gangen.
Smelt lidt smør på panden og fordel dej på, så det dækker hele panden - ikke et for tykt lag.
Steg til den bobler lidt og vend så.
Gentag til al dejen er opbrugt.

Server med dit yndlingsfyld - jeg er personligt vild med lys sirup, nutella, jordbærmarmelade og sukker på mine pandekager, eller hvis det skal være rigtig luksus, frisk frugt fx banan eller jordbær og vaniljeis. YUM!

1 kommentar:

  1. Hej Stina!

    Din blog har fanget vores opmærksomhed på grund af kvaliteten af de opskrifter. Vi ville være glade, hvis du ønsker at deltage Alleoppskrifter.no, så vi kunne oprette forbindelse til den.

    Alle opskrifter er en søgemaskine, der samler de bedste norske madlavning og blogs fra internettet.

    Flere hundrede Blogs er allerede registreret her og drage fordel af den trafik, vi sender til deres websteder.

    For at deltage Findeopskrifter.dk, bare gå til http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen

    Hav en dejlig dag!

    Med venlig hilsen
    Elin
    Findeopskrifter.dk

    SvarSlet